KFUM på festivalen – for 47. gang! med forenede kræfter

Vi har derfor været med lige siden starten i 1971 – og lagt i titusindvis af frivillige arbejdstimer ude på festivalpladsen. Ikke alene for festivalens skyld. Faktisk mest fordi vi dermed tjener penge til, at gøre vores gode gamle fodboldklub endnu bedre. Roskilde KFUM's høje aktivitetsniveau og gode sportslige rammer hænger således tæt sammen med de penge, som vi kan tjene på festivalen. Ved hårdt og dygtigt slid.

I en lang årrække solgte vi kioskvarer på festivalen. Men tiderne skifter og det gør festivalgæsternes ønsker også. Derfor "opfandt" vi for små 10 år siden Dixieburgeren – der hurtigt er blevet publikums klare favorit. Hvorfor? Den smager glimrende. Er let at spise, mætter og ligger godt i maven – også sammen med nogle øl! Om det så er dem fra i går eller én, der er med til at skylle burgeren ned. Senere har vi så udvidet mad succesen med "Det Spanske Madhus" og velsmagende paella, og boller i karry – det er da en spansk ret, ikke sandt?
Byggefonden ?

Roskilde KFUM har gennem årene effektiviseret arbejdsgangene og dermed skabt en strømlinet produktion, der også kan tjenes penge på. Ellers giver det ingen mening. Netop derfor har vi – og som noget nyt i år - lagt de mange kræfter og mad boderne sammen. For dig betyder det dog mest af alt, at medarbejdernes muligheder for hygge og afslapning i de tiltrængte pauser bliver endnu bedre, end før!

Vi har altid haft øje for medarbejderne – og deres gode trivsel. Hvert år arbejder flere hundrede frivillige stenhårdt på festivalen. For at skabe det bedst mulige økonomiske resultat. Men det er også vigtigt, at vi hygger os sammen, mens vi knokler. Det er jo festivalen. Vi vil derfor gøre alt for, at du også synes at det er sjovt og hyggeligt at arbejde her hos os. Gratis mad, billige drikkevarer og en sjov "festivalfest" er blot noget af det, som du får hos os – udover festivalbilletten, naturligvis.

Samtidig kan du jo under alle omstændigheder glæde dig over, at din arbejdsindsats går til et godt formål. Vores overskud fra festivalen går nemlig især til ungdomsafdelingen i klubben – f.eks. til nye bolde. Det er jo en fodboldklub.


450

Frivillige

7

DAGE

30000stk

Dixie Burger

6000

Æg & Bacon